Find et sommerhus i nærheden
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}
Verdens ældste håndværksmæssigt korrekt opførte miniatureby

Arnbjergparken i centrum af Varde danner en smuk ramme om Varde Miniby, der er verdens ældste håndværksmæssigt korrekt opførte miniatureby. Byens mere end 300 bygninger er en lilleputudgave af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi af den oprindelige. Varde er naturligvis meget ældre som by, men vardenserne var uheldige i deres omgang med åben ild i begyndelsen af 1800-tallet, så selv om gadeforløbet stort set er det samme som i middelalderen, er bygningerne nyere. Husene i Minibyen bliver bygget af de såkaldte minimurere. Pensionerede, dygtige og ikke mindst passionerede fingersnilde mænd, der mødes året rundt for at bygge de små huse i millimeternøjagtige kopier med hjemmestøbte tag- og mursten, nedløbsrør, vinduespartier og bindingsværk. Et imponerende stykke håndværk og ikke mindst by- og kulturhistorie.

Fakta om Varde Miniby:
  • Alle bygningsmaterialer er håndlavede på specialværksted hos minimurerne.
  • I kiosken kan du købe kaffe, te, is og slik.
  • Minimurerværkstedet har åbent i sæsonen, så man kan følge minimurernes præcisionsarbejde hver onsdag 9–12.
  • Minibyen har eget byråd og borgmester.

Åbningstider

1. maj til 22. oktober:  kl. 10-17

Priser

Voksne: DKK 50,-

Børn: DKK 20,-

 

Adresse
Varde Miniby
Lundvej 4e
6800 Varde
Tel.: +45 30 43 90 11
E-mail:[email protected]
minibyen.vardekommune.dk