Ringkøbing Museum

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Oplev Vestjyllands historie på Ringkøbing Museum

På Ringkøbing Museum får I et spændende indblik i Vestjyllands fortid. Udforsk blandt andet, hvordan Anden Verdenskrig satte sit præg på vestkysten, og hør spændende historier om bunkerne og om de allierede fly, der styrtede ned omkring Ringkøbing Fjord. I en særudstilling på museets 1. sal kan I opleve verdensberømt møbeldesign af Finn Juhl.

Overnatning i nærheden af Ringkøbing
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Bunkere og bombefly ved Vestkysten

Da Anden Verdenskrig kom til Danmark den 9. april 1940, begyndte den såkaldte Atlantvold langs Jyllands vestkyst at tage form, og de mange bunkere skød op. Efter krigen blev de fleste bunkere forladt og tømt. Men under en orkan i 2008 blæste en uberørt bunker fri af klitterne nord for Søndervig. Bunkerens indhold fortalte både om krigen og om de mennesker, der engang boede her.
På Ringkøbing Museum kan I træde ind i en rekonstruktion af netop denne bunker og høre historien om Gerhard Saalfeld, som boede og holdt sin 18-års fødselsdag i bunkeren. I kan også komme helt tæt på en attrap af et af de mange britiske bombefly, der gjorde det danske luftrum usikkert, når kursen var sat mod Tyskland.

Skiftende udstillinger og en hyggelig museumsbutik

På Ringkøbing Museum kan udstillingerne spænde fra oldtiden til i går, men fællesnævneren for dem alle er Vestjylland. I april 2024 åbnede en ny udstilling om Finn Juhl, hvis verdensberømte møbler produceres af Ringkøbing-firmaet OneCollection. Udstillingen byder på et bredt udvalg af Finn Juhls ikoniske møbler – fra de tidligste produktioner til de nyeste fra OneCollection, som man både må røre ved og sidde i. I de fine, gamle lokaler finder I også en hyggelig og velassorteret museumsbutik.

Få 15% rabat på dit besøg

Besøg Ringkøbing Fjord Museer for mere inspiration og billetkøb. Benyt rabatkoden 15NH2025 ved køb af dagsbilletter online og få 15% rabat. Rabatkoden skal indtastes i indkøbskurven.

Køb dagsbillet til Ringkøbing Museum 

Tag jeres nøglebrik med, da den skal fremvises sammen med onlinebilletterne, for at de er gyldige. Alle under 18 år har gratis adgang på Ringkøbing Museum.

En del af Ringkøbing Fjord Museer


Ringkøbing Museum er en del af Ringkøbing Fjord Museer. Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord kan I opleve den vestjyske historie. Mød vikingerne på Bork Vikingehavn, mærk naturens kræfter omkring jer i oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing og nyd den fantastiske udsigt fra toppen af Lyngvig Fyr. Oplevelserne venter bare på jer!

Benyt rabatkoden 15NH2025KORT hvis I ønsker at købe fordelskort med 15% rabat.

Læs mere om de forskellige typer fordelskort og de mange fordele, og køb fordelskort her:

Køb fordelskort til Ringkøbing Fjord Museer