Hvidbjerg Strandhotel – Smukt hotel helt tæt på Vesterhavet
Helt ned til stranden ved Hvidbjerg Strand midt imellem bløde bakker af klitter og den naturlige hede ligger Hvidbjerg Strandhotel. Hotellet har en fantastisk udsigt og er indrettet med sans for detaljer. Hotellet rummer de fineste værelser og hotellejligheder. Her er plads til, at du som par eller mindre familie kan nyde livet så tæt på Vesterhavet som overhovedet muligt. Hvidbjerg Strandhotel er en del af Hvidbjerg Strand Feriepark og blev bygget med det formål at tilbyde feriegæster et ubekymret hotelophold med fokus på afslapning og velvære. OG det må man sige at være lykkes.
Hotellet er blevet taget godt imod og er allerede populært. Dette skyldes både dets fantastiske beliggenhed, smukke indretning, men så sandelig også dets placering i forhold til Blåvand by og de mange spændende attraktioner, der er at finde her. Da selve hotellet er tilknyttet Hvidbjerg Strand Feriepark, har du som hotellets gæst mulighed for bl.a. at benytte de skønne wellness faciliteter, som parken har. SÅ hvorfor ikke tage en tur til vestkysten og tilbringe nogle vidunderlige og afslappende dage med familien, vennerne eller din partner – bare jer to.
Tæt på Blåvand – Et hotel med en førsteklasses beliggenhed
Hvidbjerg Strandhotel beliggende ved Blåvand har den absolut bedste beliggenhed hvad angår strand- og havudsigt. Hotellet ligger i første klitrække og sikrer dermed dets gæster en hel enestående udsigt over det smukke Vesterhav. Alt i alt har Hvidbjerg Strandhotel 24 flotte hotellejligheder. Hertil kommer yderligere de 23 strandvillaer, som også har del i den fantastiske beliggenhed nær stranden. Ophold på Hvidbjerg Strandhotel nær Blåvand kan nydes hele året rundt. Det eneste, du skal bestemme dig for, er, hvornår og hvor længe. Når du ved det, så book et ophold på Hvidbjerg Strandhotel og få en uforglemmelig ferie.
Betegnelsen hotellejligheder er valgt ud fra, at hotellets gæster snarere bor i lejligheder end klassiske hotelværelser. Hver hotellejlighed er på hele 50 rummelige kvadratmeter og tilbyder plads til 4 personer. Lejlighederne er udstyret med 2 hyggelige soveværelser, en charmerende stue, et åbent og funktionelt køkken samt 2 opdelte badeværelser. Det ene badeværelse med en bruser og det andet med et toilet. I stuen finder du et stort vinduesparti, som byder på den smukkeste udsigt. Her vil du kunne sidde i timevis og nyde synet af det smukke Vesterhav og den blå himmel.
Vandreture hånd i hånd på Hvidbjerg Strand
Lige foran Hvidbjerg Strandhotel ligger den smukke Hvidbjerg Strand. Her er sandet helt fint og hvidt. Den flotte brede strand inviterer til lange romantiske gåture – en aftentur hånd i hånd med din elskede til aftenens solnedgang er noget af det smukkeste. Udover de lange vandreture, så ligger stranden også op til afslapning med fx solbadning og en dukkert i bølgen blå. Vil du allerhelst nyde ferien fra hotellejligheden, så er dette også muligt. Hver lejlighed har enten en terrasse eller en balkon afhængigt af, om lejligheden ligger på stueetagen eller øvre etager. På disse skønne terrasser eller balkoner kan du tilbringe afslappende timer, måske med en kop kaffe eller en kølig forfriskning på en varm sommerdag.
Strandvillaer: Også en del af Hvidbjerg Strandhotel
Det er ikke kun lejligheder, som du har mulighed for at booke på dette hotel nær Blåvand. Strandhotellet tilbyder også 23 rummelige og eksklusive strandvillaer, hvor der er plads til 6 personer i alt. De 23 strandvillaer ligger såvel som hotellet placeret i første række i forhold til stranden og det storslåede Vesterhav. Hver villa er 85 kvadratmeter stor og indeholder alt fra fine soveværelser, badeværelser, til et veludstyret køkken med nærtliggende og hyggelig opholdsstue. Disse villaer er perfekte, hvis du rejser med hele familien eller sammen med vennerne. Her er plads til forkælelse og afslapning. På terrassen har hver strandvilla sin helt egen jacuzzi. Her kan du nyde de skyfrie sommeraftener med stjernekig alt imens, boblerne fra jacuzzien smyger sig om din krop.
Hvidbjerg Strand som nabo
Ved Hvidbjerg Strandhotel finder du et hav af kvaliteter. En af de største er hotellets beliggenhed i forhold til Hvidbjerg Strand. Med kun en kort gåtur gennem klitterne kan du komme til stranden. Her kan du nyde sandet mellem dine bare tæer, bygge sandslotte med dine børn, fange krabber fra badebroen eller blot slappe af i solen med en god medbragt bog.
Som gæst på Hvidbjerg Strandhotel og Hvidbjerg Strand Feriepark kan du nyde en række spændende, sjove og afslappende aktiviteter.
Wellnesscenter og badeland: Ved Hvidbjerg Strand Feriepark er et lækkert og luksuriøst wellnesscenter tilknyttet. Her finder du alt fra sansebassiner og boblebade til saunaer med gus og infrarødt lys. Især i de køligere sæsoner og måske endda efter en længere gåtur med frisk vind i håret og kinderne vil en tur i dette afslappende univers gøre underværker for din krop og sjæl. Vi kan til enhver tid anbefale dig at tage din partner eller et vennepar med til denne oase af velvære.
Lige ved siden af det lækre wellnesscenter finder du det store og eventyrlige badeland. Her er alt fra mavekildrende rutsjebaner, oplyste grotter til svømmebassiner af forskellig art. Dette sjove badeland falder i rigtig god smag hos alle – men især børn elsker stedet. Så holder du ferien sammen med familien, er dette badeland nærmest et must at besøge.
Legeland og trampolincenter: Ved Hvidbjerg Strand Feriepark har de også et flot og spændende legeland. Legelandet ligger midt i en westernlignende by og er i 2019 blevet udvidet med en stor trampolinhal. Her kan børn og barnlige sjæle få muligheden for at boltre sig i timevis.
I legelandet finder du aktiviteter for børn helt ned til 2 års alderen. Stedet her er det ultimative opholdssted for hele familien på en knap så solrig feriedag.
Seværdigheder i nærheden af Hvidbjerg Strandhotel
For dig som tilbringer din ferie i Blåvand, på Hvidbjerg Strandhotel, er der mange seværdigheder at kaste sig over. Da Hvidbjerg Strandhotel ligger perfekt placeret i Blåvand-området, er der kun kort afstand til de mange spændende ting at se uden for ferieparken. Følgende attraktioner kan I komme til på næsten ingen tid:
Blåvand Zoo
400 dyr, legeplads, gratis trækvogne, åbent hele året og hunde er tilladt.