Sommerhus på Fanø

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre
Find et sommerhus på Fanø til din næste ferie!
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Et sommerhus på Fanø

Når du booker et sommerhus på Fanø, så booker du samtidig en ferie, som du aldrig vil glemme. På den 56 km2 store ø finder du alt, hvad man kan ønske sig af en ferie. Uanset om du er til de små romantiske stråtækte sommerhuse, eller om du skal have hele den store familie med på tur, så finder du sommerhuse på Fanø, som passer perfekt til dine ønsker og behov. På Fanø er feriestemningen altid i top, og uanset hvornår på året I besøger øen, så vil I blive mødt af en lang række arrangementer, som med sikkerhed vil få smilet frem både hos store og hos små.

Vadehavet i baghaven og Vesterhavet i forhaven

Fanø er en hel unik ferie ø, som kan tilbyde dig natur, som er umulig at opstøve andre steder end lige netop her. Fanø er placeret lige ud for Esbjerg, og når du har taget turen med færgen, så kan du med det samme besøge en af de mange fantastiske strande. På den ene side af øen ligger Vadehavet, og på den anden side af øen ligger Vesterhavet. Så er det ellers bare op til dig, hvilket et af de to have, som du helst vil hoppe i! 

Her finder du de perfekte rammer for en skøn ø-ferie ud for den jyske vestkyst!

Fanø - En lille ø med store armbevægelser

Nok er Fanø lille, og med sine blot 56 km2 syner den heller ikke af meget på et landkort. Men tag ikke fejl! Fanø er lille af størrelse men stor på oplevelser! Besøger man Fanø, så finder man hurtigt ud af, at den skønne ø i Vadehavet kan tage pusten fra enhver. Kort efter ankomsten til øen vil man blive bjergtaget af lyden fra Vesterhavets bølger og duften af saltvand og marehalm. Man er derfor ikke et sekund i tvivl om, at Fanø er en ø, som er rig på naturoplevelser og traditioner.

Ferie på Fanø

Gennem mere end et århundrede har Fanø været et populært feriemål for feriegæster både fra ind- og udland. Den kilometerlange sandstrand, de bølgende klitter og det brusende hav er blot nogle af grundene til, at Fanø hvert år agerer feriedestination for tusindevis af glade feriegæster. Stranden, som må siges at være en af Nordeuropas bedste, huser hvert år en lang række aktiviteter som ridning, beachvolley, windsurfing og ikke mindst drageflyvning. Men Fanø er langt mere end bare for vandhunde og strandløver... 

Oplevelser på Fanø

Gennem sommeren kan I opleve en lang række aktiviteter på Fanø, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Her er et let overblik over, nogle af de ting, som I kan støde på:

  • Fannikerdage
  • Sønderhodagen
  • Dragefestivalen
  • Nordby Wooldays

Fanø færgen

Når du skal besøge Fanø, så skal du en tur med færgen. Færgen sejler fra Esbjerg i Jylland til Nordby på Fanø, og selve overfarten tager kun 12 minutter. Når du tager turen, så kan du gøre det med god samvittighed. Færgen, som sejler dig sikkert i havn, er nemlig drevet af el.

Fanø - en ø fyldt med traditioner!

Fanøs kulturarv er stor! Hvert år fejres historien i hver sin ende af øen, og det er noget, som man ikke vil gå glip af. Besøger man Fanø i den anden weekend i juli, så kan man opleve de farverige folkedragter til Fennikedagene i Nordby. Lægger man i stedet vejen forbi Sønderho d. 3. søndag i juli, så kan man opleve den historiske Sønderhodag. 

Fennikerdagene er Nordby-folkets helt store festdage. Her fejrer de deres kulturarv ved at fremvise deres traditionelle dragter, spille lokal folkemusik og fortælle historier om Fanøs store historie som søfartsø. Under festivalen vil du opleve, hvordan byen forandrer sig, og sender dig tilbage til en svunden tid.

Sønderhodagen er ligeledes fyldt af traditioner, fest og dans. I løbet af dagen kan I opleve folkedragter i fuld flor, velkomsttaler, festgudstjeneste, brudeoptog og bal om aftenen. Du gør derfor klogt i, at have kridtet danseskoene.

Fanø Bryghus

I Nordby finder man en sand perle for ølelskere. Her ligger Fanø bryghus nemlig, som bestemt må siges at være et besøg værd! Bryghuset blev i 2021 kåret som Danmarks bedste bryghus af foreningen Danske ølentusiaster - en pris som de i den grad havde fortjent! Kom og smag en række af de øl som de har fast på hanerne eller en række af de sæson bestemte øl. I vil ikke fortryde det!

Realen Fanø

Trænger I til at få en kulturoptankning, der vil noget? Så er en tur forbi Fanø's kulturhjerte oplagt. Ferie er lig med skønne aftener med dem du elsker og holder af, og her er Realen oplagt. På Realen kan I få en lang række gode oplevelser, da det lille spillested og kulturhus byder på alt fra rockkoncerter, blues, standup, familieunderholdning og kunstudstillinger. Alt i mens at I oplever de mange fantastiske kulturtilbud, så kan I i baren også finde øl fra Fanø bryghus eller iskold hvidvin til den lun sommeraften. Hvad mere har man lyst til på sin ferie?

Skal Fanø være dit næste feriested?

Sommerhuse for alle på Fanø

Hvilket sommerhus har du behov for? Uanset hvad svaret er, så finder du med garanti et sommerhus på Fanø, som passer præcis til dine behov. Måske du er til et moderne sommerhus med designdetaljer? Eller et sommerhus fyldt med aktiviteter? Er du til et klassisk sommerhus med fokus på hygge og samvær? Eller leder du efter en sommerhus med egen pool? En ting er sikkert, hos os kan du finde det hele! Vi har både huse til den romantiske kæresteferie, for børnefamilien, til den store familie og selvfølgelig også til dem med hund.

Fanø Vesterland

En ferie på Fanø behøver ikke ske i sommerferien. Tager I færgen, og besøger øen i september, så er der i den grad også oplevelser at komme efter. Hvert år i september løber Fanø Vesterland nemlig af stablen. En af Danmarks hyggeligste festivaller, som over 2 dage indtager Fanø med fokus på musik, kærlighed og god mad.

Fanø Dragefestival

Fanø kan meget mere end blot at være en af Danmarks dejligste ferieøer. Rundt i hele verden er Fanø nemlig berømt for, hvor gode forhold der er for at flyve med drage. Det resulterede i, at Fanø Dragefestival tog sin spæde start i 1985. Her besøgte tyskeren Wolfgang Schimmelpfenning øen for at flyve med drage, og han er efterfølgende vendt tilbage hvert eneste år. Med tiden har arrangementet vokset sig kæmpe stort, og med Wolfgang som frontperson er Fanø Internationale Dragefestival i dag et arrangement, som tiltrækker drage entusiaster fra hele verden.

Om du selv er vild med at flyve med drage, eller blot ønsker at kigge på de mange farverige og flotte af slagsen, så vil du med sikkerhed blive grebet af den blå himmel fyldt med farverige drager.

Fanø Dragefestival findersted d. 16.-19. juni 2022.