Svampeuge - en naturlig madoplevelse

Efterårets komme betyder, at skovbunden i Naturpark Vesterhavets store plantager snart bugner af spiselige svampe! Området omkring Blåvand, Henne Strand, Vejers Strand og Nymindegab er i efteråret fyldt med lækre og velsmagende spisesvampe såsom pigsvampe og kantareller.

Dette fejrer områdets kokke og naturvejledere med den årlige svampeuge i uge 39!

Kokketræf / fantastisk mad til dig!

En af de store begivenheder i svampeugen er kokketræffet, der finder sted tirsdag d. 24. september.

Her mødes 6 af områdets bedste køkkenteams og sammensætter en 6-retters menu inspireret af den fantastiske svamp. 

Her får svampen lov til at shine, og du får lov til at mæske dig.

Læs mere her

Fra jord til bord

Under svampeugen fejres de delikate spisesvampe med fantastiske mad- og naturoplevelser. Områdets bedste restauranter vil i svampeugen servere lækre retter og særlige menuer, hvor netop skovens svampe og gode lokale råvarer spiller hovedrollen.

Udvalgte overnatningssteder
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Hyggelig svampejagt

I svampeugen er det også muligt at komme på en hyggelig svampetur guidet af dygtige naturvejledere – helt gratis! På svampeturen vil du blive introduceret til skovbundens svampe, både de svampe du kan spise og de farlige svampe. Herefter påbegyndes svampejagten, hvor du går på udkig efter svampe i skovens bund. Svampejagten vil være efterfulgt af en gennemgang af dine indsamlede svampe. Derudover vil du få tips til, hvordan du kan bruge de spiselige svampe, du har indsamlet.

Mere om svampeugen!