Sommerhuse til golfferien

Fra top til tå på den jyske Vestkyst, finder du et stort udvalg af sommerhuse, perfekte til din golfferie. Efter en 18-huller lang dag på golfbanen, hvor de mange kilometer i benene og golfslag i armene kan mærkes i kroppen, findes der ikke noget bedre end at komme hjem til det perfekte sommerhus. Hvad end det ideelle sommerhus er moderne og luksuriøst med spabad, pool og sauna eller om det emmer af den klassiske sommerhuscharme – så finder du hos Nordsee Holidays et stort udvalg af sommerhuse velegnede til en ferie i golfens tegn.

Vælg overnatning
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Danmark er oplagt til golfferien

Selvom Danmark ikke er et stort land, er der mange golfbaner at finde uanset, hvor i landet du befinder dig. Det er altid nemt og overskueligt at komme af sted til et slag golf, da den nærmeste golfbane blot er en kort køretur væk. Dette gør sig også gældende på hele Vestkysten, hvor der er en eller flere golfbaner i nærheden af de populære sommerhusområder. I sommermånederne er vejret ofte skønt og oplagt til at nyde en dag på golfbanen og den omkringliggende natur.

Golf er også sjovt for begyndere

Golf kan nemt komme til at ligne en sport, der er svær at mestre og nyde. Og for at få adgang til de store baner skal man gerne være medlem af klubben eller have et DGU-kort.

Men der er faktisk rigtig mange gode muligheder ude i klubberne for at have en sjov dag med golf, uden at være medlem eller have nogen erfaring. De fleste klubber har nemlig en Pay and Play bane, hvor man ikke behøver at have medlemskab eller kendskab til golf. Det er en virkelig oplagt mulighed for at snuse lidt til, hvad golf kan byde på.

En anden mulighed er at udfordre familien til en af de alternative former for golf. Her er der både minigolf, fodboldgolf og parkgolf at finde på Vestkysten, som alle er meget familievenlige former for golf.

Spil golf om vinteren

Selv ved vinterens komme, er der gode muligheder for at tage et slag golf på Vestkysten. Så længe banerne ikke er dækket for meget af sne, holder mange nemlig vinteråbent. Er du i nærheden af Esbjerg, er der også en hel unik mulighed for at prøve alverdens baner af.

BirdieClub er et indendørs golfcenter med en sjov og anderledes golfoplevelse i form af deres simulator golf. Her får I muligheden for at prøve kræfter med mere end 200 forskellige baner – og så er vejret med garanti altid godt!

BirdieClub Golf

Golfbaner ved Vestkysten

Fanø Vesterhavsbads Golfklub

50 meter fra klubben ligger Golfparken med en lang række af lejligheder lige ved siden af banen.

Fanø Vesterhavsbads Golfklub

Breinholtgård Golf Klub

Breinholtgård Golf Klub byder på 27 huller. Banen består af 9 huller hver i Skov, Slette og Ådal.

Breinholtgård Golf Klub

Esbjerg Golfklub

Klubben med to 18-hullers baner, der kombinerer udfordrende golf og skønne omgivelser.

Esbjerg Golfklub

Blåvandshuk Golfklub

Ud til Nationalpark Vadehavet ved Ho og Skallingen ligger en af de smukkeste golfbaner.

Blåvandshuk Golfklub

Varde Golfklub

Banen er anlagt i den smukke Varde Ådal og den er designet lidt i stil med en parkbane.

Varde Golfklub

Outrup Golfbane

Klubben byder på en 9-hullers bane. En fantastisk golfoplevelse i smukke omgivelser.

Outrup Golfbane

Henne Golfklub

Fra banens højeste punkter findes en skøn panoramaudsigt over Blåbjerg Plantage og Vesterhavet.

Henne Golfklub

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod

Her tilbydes en fantastisk golfoplevelse i naturskønne, fredede omgivelser med gravhøje.

Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod

Holmsland Klit Golfklub

Beliggende ved Søndervig og med 18 huller, der strækker sig gennem det naturskønne klitlandskab.

Holmsland Klit Golfklub

Lemvig Golfklub

18-hullers bane med udsigt til både Lem Vig og Hornsø. Banen ligger højt, så vinden spiller med.

Lemvig Golfklub

Struer Golfklub

På 17 ud af de i alt 18 huller, er der udsigt over Limfjorden med en hel unik naturoplevelse.

Struer Golfklub

Sydthy Golfklub

Klubben er nabo til Nationalpark Thy og banen snor sig imellem både søer og beplantninger. 

Sydthy Golfklub

Nordvestjysk Golfbane

Den første golfbane i en nationalpark med to 9-hullers sløjfer; ”Bakkedal” og ”Thisted Bryghus”.

Nordvestjysk Golfbane

Harre Vig Golfklub

En perle af en golfbane, som mange vender tilbage til med formidabel udsigt over Harre Vig.

Harre Vig Golfklub

Blokhus Golfcenter

Med hele 3 baner, ingen under 9 huller, har Blokhus Golfcenter noget for alle, uanset niveau.

Blokhus Golfcenter

Løkken Golfklub

Banen ligger tæt på den charmerende by Løkken. De flade baner byder på godt med udfordring.

Løkken Golfklub

Golfklubben Hvide Klit

Danmarks nordligste golfbane har smalle fairways, og kræver derfor mere præcision end længde.

Golfklubben Hvide Klit

Frederikshavn Golf Klub

Banen er komplet flad og nem at gå men vær opmærksom på den drilske nordvestenvind.

Frederikshavn Golf Klub

Sæby Golfklub

Med Sæby Slot i kulissen, er det en fryd at gå den 18-huller store bane i den nordjyske muld.

Sæby Golfklub

Andre former for golf

Minigolf

Minigolf er en aktivitet hele familien kan være med på, med baner der snor sig rundt på pladsen og er fyldt med kreative forhindringer. Om det er Vikinge Minigolf i Vejers eller en af de mange andre baner du finder langs Vestkysten, er der lagt op til et par sjove timers dyst mod resten af familien. Ligesom med de almindelige golfbaner, er minigolfbanerne ikke langt væk, og ofte er der en eller flere i de populære kystbyer.

Parkgolf

Her får hele familien en sjov oplevelse med golf, hvor både børn og voksne kan være med. Parkgolf betragtes af mange som en mellemting mellem minigolf og almindelig golf, eller minigolf på græs. Det kræver ingen god fysik, for en bane består af 9 huller, der til sammen maksimalt må være 500 meter lange, og inden af de enkelte huller er mere end 100 meter lange. Der er lagt op til skønne stunder med hele familien, hvis I tager en tur til Parkgolf Blåvandshuk.

Krolf

Krolf er foreningen af krocket og golf, hvor man spiller med krolfkøller og -bolde. Ligesom i almindelig golf, skal bolden fra start og ned i hullet, men det hele er mere jordnært. Krolf er især også egnet som holdsport, hvor hvert holdmedlem skiftes med at slå til deres bold.

Disc golf

I stedet for bolde og køller, så bruger man en kombination af frisbees og en god kastearm. Her går det nemlig ud på at kaste en frisbee hen i en kurv på så få kast som muligt. Der er et element af strategi, da du har et sæt af 3 frisbees til forskellige afstande. Derudover kan vinden også være en drilsk medspiller. Mange baner i disc golf bevæger sig ind under træerne, hvor man skal kaste uden om træer og grene.

Fodboldgolf

Har du en fodboldglad familie og har svært ved at lokke dem med på golfbanen, er fodboldgolf måske den rette strategi. Fodboldgolf er en populær hybrid mellem golf og fodbold, og du behøver faktisk ikke at være interesseret i hverken fodbold eller golf for at kunne nyde en omgang fodboldgolf. I stedet for at svinge med køller, svinger du benet for at sparke en fodbold i hullet.

FAQ

Hvad er fordelene ved en golfferie i sommerhus

En golfferie i et sommerhus på den danske vestkyst kombinerer naturskønne omgivelser og kvalitetsgolfbaner. Du kan nyde den friske luft, den smukke kystlinje og samtidig have let adgang til golfbaner af høj standard.

Er det en god idé at tage på golfferie, selvom hele familien ikke er til golf?

Ja, det er det. Foruden de mere familievenlige former for golf som minigolf, parkgolf og fodboldgolf, er der et væld af andre aktiviteter resten af familien kan kaste sig ud i. En golfferie er også en god mulighed for at få familien med ud på en eller flere Pay and Play baner.

Kan jeg leje golfudstyr?

Ja, mange golfbaner på den danske vestkyst tilbyder udlejning af golfudstyr, herunder golfkøller og golfvogne. Du kan normalt leje udstyret enten direkte fra golfbanen eller ved at kontakte dem på forhånd. Dette gør det nemt for dig at nyde en golfferie, selvom du ikke har dit eget udstyr med.

Hvilke andre aktiviteter er der på Veskysten udover golf?

Der er masser af andre aktiviteter at nyde i din golfferie. Du kan udforske de smukke strande og gå ture langs kysten, prøve windsurfing eller kitesurfing, tage på cykelture i det naturskønne landskab eller besøge lokale seværdigheder og attraktioner. Der er også mulighed for at nyde god mad og lokale delikatesser i området.

Hvilken tid på året er bedst til en golfferie?

Den bedste tid på året for en golfferie på Vestkysten er normalt i sommermånederne fra juni til august. Vejret er generelt behageligt og varmt. Det er dog altid en god idé at tjekke vejrprognosen og banernes tilgængelighed, da det kan variere fra år til år.